Om rådgivningsvirksomheden BYSKABER
BYSKABER er stiftet i 2019 af Torben Gleesborg. Torben er uddannet landskabsarkitekt og mangeårig topleder i den kommunale sektor, fra hovedstadens travle stenbro til provinsens klukkende vandkant.
Om BYSKABERs stifter Torben Gleesborg
Torben har på topniveau hentet indsigt i, hvordan arbejdet med planlægning og byudvikling foregår i den kommunale verden, både i det politiske system og hos fagmedarbejderne. Derfor ved han, hvordan man veksler politiske dagsordener til fagligt velfunderet byudvikling, hvordan man oversætter nedskrevne strategier til færdige bygninger og byrum.
Torbens erfaring med strategisk byudvkling tæller blandt andet kommuneplaner, strategier for mobilitet, grøn udvikling, havnearealer, landområder og turisme. Her forstår han, hvad der sker bordet og byen rundt. Derfor ved han, hvad der skal til, for at politikerne kan se sig selv i strategierne, at borgerne er med på de store linjer, og at strategierne kan få ben at gå på, når de rammer embedsværket.
Torben har førstehåndskendskab til udfordringerne i den kommunale verden, både i en stor og kompliceret kommune som København og i en landkommune som Vordingborg, hvor der er mindre afstand mellem bystyre og borger. Han har desuden skabt sig et stort netværk blandt borgmestre og topledere i danske kommuner.
CV Torben Gleesborg
Karriere
Siden 2019: Stifter og leder af den bystrategiske rådgivningsvirksomhed BYSKABER
2014-2019: Direktør, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
2011-2014: Udviklingsdirektør, Vordingborg Kommune
2007-2011: Anlægschef, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Uddannelse
2012-15: Masterclassprogrammet Strategisk Byledelse, Realdania
2002-03: Organisationspsykologisk Uddannelse (OPU), Institut for Gruppeanalyse
1994: Cand.hort.arc (landskabsarkitekt),Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole
Tillidsposter og faglige netværk
2014-2019: Dansk Byplanlaboratorium, 2017-19 næstformand
2019-: Byggesocietetet
2019-: Urban Land Institute (ULI)