BYSKABER

BYSKABER rådgiver om, at skabe byer og byliv i fællesskab.

Håndholdt rådgivning til mennesker, der er drevet af at bygge op

Arbejder du som ejendomsinvestor, i et offentligt selskab eller som offentlig myndighed? Så kan du hos BYSKABER få hjælp til at udnytte usete potentialer i byggeprojekter og raffinere processerne frem til første spadestik. 

BYSKABER hjælper desuden developere og ejendomsinvestorer med at forstå de kommunale myndigheders godkendelsesprocedurer og med at aflæse det lokale, politiske landskab, så både nybyggeri og konverteringsprojekter kommer hurtigt og sikkert igennem alle faser. Resultatet er tidsplaner, der holder, og byggeprojekter med høj træfsikkerhed.

Den gode by opstår mellem hænderne på os

Ideen med BYSKABER er at få byudviklingens dygtige aktører til at forstå hinanden bedre. I BYSKABER ved vi, hvor konflikterne kan opstå. Og vi har solid erfaring med, hvor meget det gavner processerne, når aktørerne kender til hinandens udfordringer, handlemuligheder og begrænsninger.

Målet er at lette arbejdet for alle dem, der gør ideer om den gode by til virkelighed – til glæde for alle os, der bor og bevæger os rundt i byens landskaber.